Skip to content

Invitation til informationsmoede for danske statsborgere i Etiopien

07.10.2016  12:42

Den danske ambassade i Addis Ababa inviterer til informationsmøde for danske statsborgere i Etiopien.

Mødet vil finde sted på ambassaden i Bole, Addis Ababa, mandag d. 10. oktober 2016 kl. 16.30.

På mødet vil ambassaden blandt andet svare på spørgsmål omkring den beredskabsinformation, der er blevet cirkuleret via danskerlisten.

Har I spørgsmål eller brug for at komme i kontakt med ambassaden, kan I kontakte ambassaden direkte på +251 911 255 587. I kan også henvende jer til Udenrigsministeriets døgnbemandede Center for Borgerservice (24/7 – centret) på telefonnummer + 45 33 92 11 12. Ambassaden vil også opfordre jer til jævnligt at opdatere oplysninger om ophold i Etiopien, herunder også framelde jer Danskerlisten, hvis I ikke længere er i Etiopien.

Tilmelding til informationsmødet skal gerne ske senest kl. 15 samme dag på enten addamb@um.dk eller på SMS til +251 911 255 587.