Skip to content

Coronavirus/COVID-19 Etiopien

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Etiopien.
Senest opdateret 03.11.2021 kl. 11:30 lokal tid

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Etiopien.

Information om konkrete restriktioner i Etiopien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Etiopien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Etiopien.

Information om konkrete restriktioner i Etiopien opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

For erhvervsrejsende til Etiopien gælder samme regler, som for andre indrejsende ift. restriktioner forbundet med coronavirus/COVID-19. Se mere nedenfor under Rejserestriktioner.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Etiopien har ikke indført indrejseforbud for rejsende, men der gælder krav om negativ COVID-19 test for indrejsende foretaget max 120 timer før ankomst.

Hvis du udviser symptomer på Coronavirus/COVID-19, vil de etiopiske myndigheder bede dig tage ophold på et isolationscenter. 

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Rejsende, som er vaccinerede, skal medbringe en negativ COVID-19 PCR test, men er undtaget kravet om syv dages karantæne.  
Læs mere om coronapasset her.

Karantæne- og testregler

Etiopien har i et COVID-19 direktiv fra august 2021 indført obligatorisk karantæne på syv dage efter indrejse i Etiopien.
Rejsende skal ikke blive i karantæne, hvis:
1. Den rejsende kan dokumentere at have overstået en COVID-19 infektion inden for de sidste 90 dage

2. Den rejsende kan dokumentere færdigvaccination 

Du kan gennemføre karantænen i et privat hjem som alternativ til et hotel. Informationen om, hvilke hoteller, der kan benyttes til afholdelse af karantæne, kan ændres med kort eller ingen varsel, og vi opfordrer derfor til tæt kontakt med dit rejseselskab eller flyselskab for nyeste information. 

Interne rejserestriktioner

Det er fortsat muligt at rejse indenrigs i Etiopien. Du kan opleve, at der er restriktioner på indrejse mellem de forskellige regioner i landet. Du er velkommen til at kontakte ambassaden i Addis Ababa, hvis du påtænker at rejse mellem de forskellige regioner.

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Etiopien. Du må ikke forlade lufthavnen, mens du er i transit. 

Hvis du er i transit i mere end 24 timer, skal du i karantæne på et hotel, som dit luftfartsselskab skal anvise. Det vil ikke være tilladt at forlade hotellet, så længe du er i transit.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Etiopien.

Forsamlingsforbud

Der er indført forsamlingsforbud i Etiopien som følge af et direktiv, der trådte i kraft den 19. august 2021. 

Det er generelt tilladt at samles op til 50 deltagere (gælder også religiøse møder og begravelser), så længe man opfylder kravene om afstand, maske mv. Møder med flere end 50 deltagere kan afholdes efter forudgående tilladelse fra det etiopiske Ministry of Peace eller tilsvarende lokal myndighed. Online mødeformat skal foretrækkes.

Det er forbudt at give hånd til andre eller have anden overlagt fysisk kontakt i det offentlige rum. Der skal generelt holdes to voksenskridts afstand til andre mennesker og bruges maske på offentlige steder.

Restauranter, caféer og lignende er som udgangspunkt fortsat åbne. Der må ikke sidde mere end tre personer ved hvert bord. Natklubber, biografer, teatre og lignende er som udgangspunkt fortsat åbne men skal sikre, at faciliteten ikke er mere end 1/4 fyldt. Krav om maske, afstand mv. skal følges. Sportslige arrangementer kan afholdes men uden tilskuere.

Bryllupper kan afholdes med maksimalt 50 deltagere, hvis man opfylder krav om afstand, maske mv. Offentlig fejring af helligdage og lignende kan ske med et begrænset antal deltagere, og regler om maske, afstand mv. skal overholdes.

Overtrædelse af direktivet betragtes som en kriminel handling og kan straffes efter den etiopiske straffelov.

Vi opfordrer til at følge de lokale medier for eventuelle opdateringer. Er du i tvivl eller har spørgsmål til ovenstående eller andre restriktioner, kan du kontakte den danske ambassade i Addis Ababa.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab. 

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Du bør ikke opsøge en skadestue eller hospital, hvis du har symptomer, men derimod ringe til fx Nordic Medical Centre på 8901 eller 09 29 10 56 53. Hvis du befinder dig i Etiopien og mistænker, at du kan være smittet med Coronavirus/COVID-19 har du pligt til at blive testet. De etiopiske sundhedsmyndigheder har mulighed for at teste personer for Coronavirus/COVID-19 på laboratorier i Addis Ababa og i regionerne.

Du kan kontakte de etiopiske sundhedsmyndigheder (EPHI) på deres hotline 8335 eller 952. 

De etiopiske myndigheder har oprettet isolationscentre over hele landet, hvor personer, der udviser symptomer på Coronavirus/COVID-19, kan blive isoleret, til testresultater foreligger. Ved milde symptomer er der mulighed for at isolere sig i eget hjem.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Etiopien

Det er fortsat muligt at rejse med fly fra Etiopien mod Danmark. Rejser du ud fra Etiopien skal du følge samme indrejseregler som rejsende til Etiopien. Det betyder, at du skal fremvise en negativ PCR test i digital form. Se mere under fanen Rejserestriktioner ovenfor.

Alle udrejsende fra Bole International Airport temperatur-screenes før udrejse. 

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Information fra de etiopiske myndigheder, kan du finde her:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Addis Ababa på +251 (0) 9 11 25 55 87 eller [email protected]

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Etiopien, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

 

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.

GRATIS RÅD TIL ERHVERVSREJSENDE

Hjælp til erhvervsrejsende (thetradecouncil.dk)

yderligere information

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.